Sådan tjener vi penge

Find Elcykel er gratis at bruge. Siden tjener penge via såkaldte affiliate-links. Når du klikker på et link til en butik og køber en cykel, får vi en provision fra butikken. Prisen er den samme for dig.

Alle links til butikker er markeret med Reklame, og sider med butikslinks har en reklame-note øverst.

Hvilke butikker er med?

Lige nu kommer cyklerne i guiden fra tre butikker: Dania Bikes, Nextride og Speed24. Udvalget dækker altså ikke hele markedet. Vi arbejder på at få flere butikker med, så du kan sammenligne bredere.

Provisionen er ikke den samme hos alle butikker. Lige nu får vi 5,8 % fra Dania Bikes, 5 % fra Nextride og 7 % fra Speed24. Forskellen indgår ikke i, hvilke cykler quizzen foreslår.

Under Udstyr linker vi også til butikker med hjelme, lygter, låse og tasker: Ecykelhjelm (15 %), Cykel-lygter.dk (6 %), Bikepack (6 %) og Speed24 (7 %).

Påvirker provisionen vores anbefalinger?

Quizzen vælger cykler ud fra dine svar efter faste regler: budget, terræn, afstand, vægt og hvad du skal bruge cyklen til. Provisionens størrelse indgår ikke i reglerne.

Hvor kommer oplysningerne fra?

Pris og specifikationer kommer fra butikkens egen produktside, og hver cykelside viser, hvornår oplysningerne blev hentet. Hvis en oplysning ikke står hos butikken, skriver vi "Ikke oplyst" i stedet for at gætte. Vi har ikke selv prøvet cyklerne, og vi kalder derfor siden en guide.